Flyt Fokus

Er du nedtrykt, og har en følelse af at mangle din livsenergi og drivkraft?

Depression
Slidsomme tanker

Kender du til at de endeløse ubehagelige tanker hvirvler rundt inde i dit hoved, og du mærker tristheden og trætheden nærmest som en fysisk smerte?

Måske genkender du også, at der opstår et behov for at forstå, hvorfor du har det så dårligt. Det behov opstår ofte, når man er deprimeret, fordi der ligger et lille håb om, at hvis bare man finder svar på dét, vil der komme mere ro indeni, og ubehaget vil lette.

De slidsomme tanker kan f.eks. hedde:

  • er det min barndom, den har været gal med?
  • er min personlighed skadet, eller er jeg bare unormal?
  • hvorfor er det lige mig, der skal rammes af det her?
  • hvad er der galt med mig?
  • hvorfor kan jeg ikke bare være glad og tilfreds – mit liv er jo egentlig ok? 
  • jeg er ikke god nok
  • jeg bliver aldrig glad igen
  • jeg er ikke noget værd
  • min familie ville være bedre tjent uden mig – jeg er en belastning

Når du er deprimeret, bruger du ofte lang tid på at forstå og analysere dine problemer, ved at stille dig selv en masse af denne slags (uløselige) spørgsmål.

Når du bekymrer dig om spørgsmål som dem her, og måske oveni dem også har masse selvbebrejdende tanker, kommer du let (helt uskyldigt) til at konstatere, at du jo er er et fuldstændig håbløst menneske.

Når du analyserer og gennemtrevler dine problemer igen og igen, gør du det jo fordi du håber på at finde svar, løsninger eller handlingsmuligheder.
Og må jeg have lov til at gætte på, at det bare ikke sker – at løsningerne ikke findes i bekymringstankerne og grublerierne, og at de ikke hjælper dig.

Dét der i stedet for sker er, at du uden at ville det, kommer til at sejle i ring inde i dit eget hoved i en eller anden form for nedadgående spiral, og du får det i stedet for dårligere og dårligere. Jo mere tid du bruger på at beskæftige dig med negative tanker og følelser, jo mere fylder de i din hverdag.

Og jo mere de fylder, jo dårligere får du det.

Du skal vide at det er ikke nødvendigt at forstå din depression for at slippe af med den, – og du skal også vide, at du ikke tænke dig ud af den.

Du kender sikkert til det, at dine problemer fylder mindre, når du en sjælden gang er optaget af noget andet.
Og omvendt har du sikkert også oplevet, at bekymringer om problemer fylder mere, når du ikke har noget at give dig til, og bare er alene med dig selv og dine tanker.

Dét du retter din opmærksomhed imod, er afgørende for, om du får det bedre eller værre.

Metakognitiv terapi

I metakognitiv terapi får du større indblik i, hvordan din psyke fungerer. Du får herudover nogle enkle og virksomme redskaber til at ændre måden, du håndterer dine tanker og følelser på. Det betyder at det negative mønster bliver brudt, og at du begynder selv at kunne bestemme, hvad der får din opmærksomhed. Det gør, at dit humør automatisk vender tilbage til at være okay.                                             

                                                                  Klik her, så ringer jeg til dig – helt uforpligtende