Flyt Fokus

Angst
Har du stadig angst?

Angst er en livs-ødelæggende følgesvend

Måske har du allerede har været i kognitiv adfærdsterapi på grund af din angst, og i den forbindelse har du sikkert arbejdet benhårdt med eksponering. Dvs. at du har haft udsat dig selv for dét, du var rædselsslagen for så tilpas mange gange, at angsten blev mindre og mindre over tid, – i takt med at du fandt ud af, at det jo ikke var så farligt, det du var/er angst for.

Måske var resultaterne af dit sidste terapiforløb egentlig okay, og måske har symptomerne været holdt i skak i perioder. Men jeg gætter på,
at når du læser med her, er det fordi de nu er poppet op igen, og at du ikke rigtig orker at skulle i gang med den slidsomme træning.

Angsten kan f.eks. handle om at køre i elevator – at køre på motorvej – at flyve – at gå ud blandt mennesker man ikke kender – at handle i Bilka – være på studiet etc. etc.

Hvis du lider af sygdomsangst, har du måske i årevis forsøgt at distrahere dig selv, når angsten for kræft, hjertesygdomme eller lignende kom snigende, – i håb om at kroppen på den måde ville ”glemme symptomerne”. Besøg hos lægen har kun beroliget dig en kort periode…

Det kan også være klimaangst, angsten for at miste dine kære eller angsten for 3. verdenskrig, der hjemsøger dine tanker. I disse situationer kender du sikkert også til at prøve på at distrahere dig selv. Måske har du også en strategi der handler om at tale dig selv til ro, eller tale med andre om det, for dér at søge beroligelse.

De hjælper jo alle disse strategier, men måske ikke nok og måske slet ikke længe nok. Og de er så slidsomme!

Hvis du gerne vil prøve noget nyt denne gang, og hvis du gerne vil arbejde med en metode, der tager fat i angstproblemets egentlige rod, så er du endt det rigtige sted!

Den metakognitive terapi er nemlig en anden, og meget mere skånsom måde at arbejde med angsten på, end du kender fra andre terapiformer.

Hvad er angst egentlig?

Angst er i bund og grund en tilstand der opstår, fordi du helt uskyldigt bliver skræmt fra vid og sans af dine egne tanker og følelser. Og når du opdager, at du ikke længere behøver at blive det, så vil angsten lige så stille aftage.

Angsten lever nemlig udelukkende af, at du beskæftiger dig med den, og er virkelig bange for den.

Klik her, og læg dit nr. så ringer jeg til dig – helt uforpligtende

Disse 3 grundlæggende fællestræk kender alle, der lider af angst:

  1. Du bekymrer sig meget om din angst.
    Når man bruger meget tid på at bekymre sig om sin angst, forlænges og forstærkes angsten.

  2. Du mærker meget efter i din krop og/eller overvåger angsten.
    Dette vedligeholder og forstærker angsten, fordi sindet ikke får mulighed for at regulere sig tilbage til normaltilstanden, altså før angsten satte ind.

    Ved at fokusere meget på angsten (tanker, følelser og kroppens signaler), så mærker du endnu mere ubehag/angst. Kan du se den onde cirkel?

  3. Der er en masse ting, som du går glip af i dit liv.
    Enten fordi du undgår ting og situationer eller fordi du er meget mindre tilstede og nærværende i de situationer, som du er i.

Metakognitiv terapi – vi behandler årsagen og ikke bare symptomerne

Den nyeste forskning peger på, at det er den store mængde af tid og opmærksomhed, du bruger på bekymringer, grublerier og kroppens signaler, der er den egentlige årsag til at du har angst.

Alle mennesker har ubehagelige og frygtsomme tanker ind imellem.

Det er helt normalt, men når du lider af angst, bruger du en masse tid hver dag på at tænke over angsten og holde øje med den. Du bruger herudover også store mængder af energi på at prøve på at undgå at trigge den.

Angsten er som en farlig bjørn, du for alt i verden ikke skal vække.
Du beskæftiger dig rigtig meget med den, og den bliver styrende for, hvordan du lever dit liv.

I metakognitiv terapi lærer du, hvordan sindet fungerer og du får kontrollen tilbage over tanker og følelser.

Du lærer at bekymringerne, grublerierne og de negative tanker ikke behøver at styre dig, men at du selv kan bestemme, hvad du gør ved dem.
Det er en stor befrielse, og angsten får svære vilkår i et sind, der ved det.

Klik her, og læg dit nr. så ringer jeg til dig – helt uforpligtende