Metakognitiv Terapi
Stress, angst & depression

Korttidsterapi med metakognitiv terapi & Heartmath

En effektiv korttidsterapi for dig, der kæmper med stress, angst eller depression

Jeg kan i den grad mærke, at min angst er blevet meget mindre allerede, – og jeg har endda kun været her 3 gange indtil nu. Jeg kan styre tankerne langt bedre end før. Tidligere kunne jeg vågne badet i sved om natten, og for det første sker det sjældent nu, og for det andet har jeg nu en tro på at det helt kan forsvinde. Det er fantastisk.” – Anne 40 år.

Stress, angst eller depression?

Er du plaget af stress, angst eller depression og alle de voldsomt ubehagelige symptomer, der følger med?
Leder du efter en effektiv og skånsom behandlingsmetode, der kan give dig ro i hovedet og kroppen? 
Så kan metakognitiv terapi kombineret med HeartMath være noget for dig.

Allerede efter første session vil du gå hjem med en ny erkendelse af, hvad den egentlige årsag er til dine udfordringer,
og du vil få nogle enkle og særdeles effektive redskaber med hjem, som du vil kunne mærke effekten af med det samme du bruger dem.
Det bedste er ikke, at behandlingen virker hurtigt  – men at effekten også holder på lang sigt!
Det gælder uanset, om du vælger at få hjælp via et gruppeforløb eller er i individuel terapi.

Metakognitiv terapi er en effektiv forskningsbaseret korttidsterapi, hvor langt de fleste oplever at komme godt videre i deres liv, efter bare 5-7 sessioner. 
Sessionerne foregår i Hillerød eller online.

 

De fysiske symptomer og HeartMath

Mange med stress og angst oplever et særdeles stort fysisk ubehag, som fylder rigtig meget i hverdagen. For nogen er det næsten dét, der opleves som det værste.
Vi kombinerer den metakognitive tilgang med HeartMath (hjertemeditation), som er en enkel  meditationsform, der skaber ro i et overophedet nervesystem, og derfor hjælper effektivt mod uro i kroppen.

HeartMath tager kun 10 minutter.

Når du er stresset, urolig, bange, ked af det eller ophidset bliver rytmen i dit hjerte uregelmæssig. Hjertet sender konstant signaler til hjernen via nervesystemet. Så snart hjernen opfanger disse urolige signaler, startes kroppens stressrespons automatisk.
Det er ikke noget problem på den korte bane – det både kan og skal kroppen sagtens klare. Udfordringen er, hvis uro og angst bliver din daglige følelsesmæssige tilstand. Det er både usundt og ubehageligt.

Når hjerterytmen (HRV’en, som er afstanden og rytmen imellem de enkelte pulsslag) – og derigennem kroppen – er ude af balance, forsvinder din indre ro som dug for solen. Rytmen i vores hjerte og vores følelser og tanker hænger nemlig uløseligt sammen.
Så når der er uro i tanker og følelser, mister vi vores evne til at balancere hverdagens udfordringer.

Hjertemeditationerne hjælper dig med at få ro i nervesystemet, som således “oplever” at alt er godt.
Når nervesystemet oplever at “alt er godt” slipper stressresponsen, og du får det bedre.

 

Tankemylder - ovetænkning

Stress og angst og depression medfører et arsenal af bekymringer, ubehagelige følelser og skræmmende kropsfornemmelser, som er selve årsagen til at du får det dårligt. 
Kan du f.eks. genkende noget af det her:

  • at turen i supermarkedet, giver dig hjertebanken – ja alene tanken om det
  • at samtalen du havde med kollegaen i går holdt dig vågen halvdelen af natten
  • at tristhed og osteklokkefornemmelsen fylder mere og mere af din dag
  • at have mistet overblikket og lide af koncentrationsbesvær, kortluntethed og alle de andre velkendte stresssymptomer
  • at den lille, røde plet du fandt på armen i morges, er første symptom på en dødelig sygdom (Det har du allerede Googlet)
  • at du vælger at køre en omvej på 100 km, for at undgå at køre af motorvejen (hvis du overhovedet tør køre bil)
  • at du hellere løber 17 etager op ad trapperne, fremfor at tage elevatoren
  • at du lever mere og mere isoleret, for ikke at aktivere din angst, stress eller bekymringer
  • at du ikke kan sove fordi der er tankesalat i hele hovedet
  • at det føles som om, at dine symptomer er ude af din kontrol?
Kender du til at der er skruet så meget op for noget af det her, så det påvirker dit velbefindende og begrænser dig i at leve et normalt liv?

Bliv ringet op

Vil du gerne høre mere?
Så udfyld kontaktformularen her -
og jeg ringer til dig, så snart jeg kan.

Eller kontakt mig på: 29 88 36 44

Du er helt normal - men du tænker for meget

Alle mennesker har bekymringstanker og ubehagelige følelser. Det er fuldstændig normalt. Det er ikke dét, der er problemet.
Det er derimod et problem, når bekymringerne får lov til at fylde meget i ens hverdag, at man ikke længere er i stand til at gøre det, man gerne vil, og dermed bliver mere og mere begrænset i sin gøren og laden.

Begrænser dine ubehagelige tanker, følelser og kropsfornemmelser dig i at leve et normalt liv, og optager de mere og mere af din tankevirksomhed, skal du vide at der er hjælp at få!

På ca. 6 uger kan du lære, hvordan du slipper af med din angst, stress og overdrevne bekymringer/grublerier ved at: 

  • få nye strategier, der hjælper dig til at bekymre dig og gruble mindre
  • indgå i et let overskueligt og gennemprøvet metakognitivt forløb der virker – også på den lange bane
  • få viden om, hvad det er der fremkalder, og ikke mindst vedligeholder, dine symptomer
  • lære at fokusere forbi dine bekymringer, ubehagelige følelser og trælse kropsfornemmelser (uden at undertrykke dem)
  • blive bevidst om hvordan dine tanker fastholder dig og påvirker din adfærd negativt
  • lære at alle mennesker har problemer og udfordringer, men at du ikke behøver at lade dem styre dit liv

Det lyder enkelt, at du på bare 6 uger kan lære at bekymre dig og gruble mindre.
Det kan du – og du får det markant bedre af det.
Men som med alt andet nyt, så skal du være indstillet øve dig. 
Jeg lover dig til gengæld, at det bliver lette og spændende øvelser og opgaver du får.