Gruppeterapi
Stress og angst

Gruppeterapi | Metakognetiv gruppeterapi i København og Nordsjælland

- for dig der bøvler med angst, stress eller alt for mange bekymringstanker

Selvom jeg har mine udfordringer stadigvæk, fylder de ikke indover det hele mere. Jeg oplever en stor lettelse, fordi det nu er mig der bestemmer, hvorvidt stress-tankerne skal have lov til at være der eller ej. Gid jeg havde lært det her noget før…”

– Charlotte 43 år.

En ny terapiform for angst, stress og overtænkning

Har du endnu tilgode at prøve en metode, der hjælper dig af med angst, stress eller overtænkning?
Måske er du en af de mange, der har brugt tusindvis af kroner og uendelig megen energi på at være i terapi og tale om fortiden og årsagerne til at du har det skidt, – uden at få det markant bedre?
Der er håb forude.
HeartMath og Metakognitiv terapi er begge videnskabeligt udviklede metoder, som sammen kan hjælpe dig af med både dine fysiske og psykiske symptomer.

Du får kompetent undervisning med konkrete brugbare værktøjer lige til at gå hjem og bruge – og de virker!

På bare 6 uger lærer du hvordan du slipper din angst, stress og overdrevne bekymringer ved at:

  • lære nye strategier, der hjælper dig til at bekymre dig og gruble mindre
  • indgå i et let overskueligt og gennemprøvet metakognitivt forløb – der virker – også på den lange bane
  • få viden om, hvad det er der fremkalder, og ikke mindst vedligeholder, dine symptomer
  • lære at fokusere forbi dine bekymringer, ubehagelige følelser og trælse kropsfornemmelser (uden at undertrykke dem)
  • blive bevidst om hvordan dine tanker fastholder dig og påvirker din adfærd negativt
  • lære, hvordan dine problemer og udfordringer godt kan være der, uden at de behøver at forpeste dit sind
  • være sammen med andre, der er i samme båd – og som kan komme med gensidig input og inspiration

Det lyder enkelt, at man på bare 6 uger kan lære at bekymre sig og gruble mindre. Det kan man. Men som med alt andet nyt, så skal du øve dig og være indstillet på selv at gøre en indsats.

 

Der max. 10 deltagere pr. hold, hvilket betyder, at stemningen er både hyggelig og uformel.

Metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi er en ny, effektiv og moderne korttidsterapi, der hjælper dig af med både dine psykiske og dine fysiske symptomer. Terapiformen er udviklet af den engelske professor Adrian Wells, der har lavet banebrydende forskning omkring angst og dens årsager. Den nyeste forskning fra England og Norge viser, at hele 85 % kommer godt videre efter bare 5-7 sessioner, med metakognitiv terapi.
Disse resultater er de samme i vores forløb.

Heartmath meditation

HeartMath er en lille meditationsøvelse, der er let at lære og som kun tager ca. 10 minutter at udføre. Det er en øvelse, der virker som flødeskum på et forpint og skræmt nervesystem. Metoden er udviklet på HeartMath forskningsinstituttet i USA, og har igennem snart to årtier hjulpet folk af med deres fysiske angst og stresssymptomer.

Du styrker hjertets fleksibilitet, når du laver HeartMath. Ved at kombinere en god dyb vejrtrækning med positive følelser, påvirker du din følelsesmæssige fleksibilitet, hvilket betyder at der skal en del mere til, før du bliver følelsesmæssigt påvirket og kommer ud af balance.

Metakognitiv terapi og HeartMath er begge evidensbaserede metoder, og vi er de første i DK der har kombineret disse to metoder, og vores erfaring er, at brugen af dem virker på den lange bane.

Holder tankerne deres egen "fest" i din hjerne?

Stress og angst medfører et arsenal af bekymringer, ubehagelige følelser og skræmmende kropsfornemmelser, som er selve årsagen til at du får det dårligt. Kan du f.eks. genkende at:

  • turen i supermarkedet, giver dig hjertebanken
  • samtalen i næste uge, holder dig vågen hele natten
  • tristheden fylder mere og mere af din dag
  • have mistet overblikket og lide af koncentrationsbesvær, kortluntethed og alle de andre velkendte stresssymptomer
  • den lille, røde plet du fandt på armen i morges, er første symptom på en dødelig sygdom (Det har du allerede Googlet)
  • du vælger at køre en omvej på 100 km, for at undgå at køre af motorvejen (hvis du overhovedet tør køre bil)
  • du hellere løber 17 etager op ad trapperne, fremfor at tage elevatoren
  • du lever mere og mere isoleret, for ikke at aktivere din angst, stress eller bekymringer

og at det føles som om, at dine symptomer er ude af din kontrol?

Hvorfor lige mig?

Alle mennesker har bekymringstanker og ubehagelige følelser. Det er fuldstændig normalt. Det er altså ikke det, at du har bekymringer og grublerier, der er dit problem. Problemet opstår, når bekymringerne får lov til at fylde så meget i din hverdag, at du hænger fast i en ond cirkel, du ikke selv er i stand til at komme ud af. Det vil vi gerne hjælpe dig med igennem metakognitiv gruppeterapi.

Glem alt om traditionel gruppeterapi!

Du kommer ikke til at sidde i rundkreds og dele ud af dit inderste. Det er ikke en traditionel terapi, hvor vi roder i fortiden, afmonterer frygten for fremtiden og deler traumer. Gruppeterapien minder mere om et kursus, hvor du får undervisning og er aktiv deltager. Det eneste vi deler, er udbyttet af undervisningen og øvelserne – og hvordan det er gået med at øve sig. Vi mødes én gang om ugen i 2 timer, hvor du lærer at bruge metoden og teknikkerne.

Praktisk

Undervisere: Belinda Donkin, Heartteam Danmark & Grethe Muff Enevoldsen, Flyt Fokus

Næste gruppeforløb i 2019

9/1 – 16/1 – 23/1 – 30/1 – 6/2 – 20/2 (13/2 er vinterferie for de fleste)

Tid: Fra kl. 17 – 19

Sted: HeartTeam, Kirketorvet 1, st. th., 2820 Gentofte (400 m fra Gentofte Station og gratis parkering uden for døren)

Pris: Kr. 3.500,- for alle 6 gange. Betalingen kan evt. deles op i to rater (2 x kr. 1.750)

Tilmeldingsfrist: Senest den 2/1 2019

Mere information: Grethe Muff Enevoldsen: Tlf.: 29 88 36 44 eller email

Svar på de mest almindelige spørgsmål om gruppeterapi:

Gruppeterapien er velegnet for dig der har angst, stress, depression eller lider af alt for mange bekymringer. Det har ikke noget at sige, om det er noget der er opstået for nylig, eller om du har haft dine symptomer i mange år. Har du svær depression, selvmordstanker eller svær OCD kan vi ikke anbefale denne form for gruppeterapi.

Ja! Selvom der er kritiske forhold og vilkår i dit liv, kan du ændre din måde at håndtere dem på. Når du tager de metakognitive værktøjer i brug, vil du naturligvis stadig have problemerne, men uden at de nødvendigvis overskygger alt. Det vil du opleve som en stor lettelse.

Metakognitiv terapi adskiller sig radikalt fra andre terapiformer ved stort set ikke at beskæftige sig med tankernes indhold. Vi bruger ikke tid på at grave i fortiden og at afmontere frygten for fremtiden. Du vil lære at bekymringerne og grublerierne godt må være der – men at du kan vælge at flytte dit fokus og lade dem passe sig selv. Det i sig selv, gør at du får det bedre!

Da vi ikke roder rundt i fortiden, og på den måde lader din historie (som du helt sikkert kender til hudløshed) passe sig selv, er der meget lidt fokus på at dele “traumer”. Så i princippet behøver du ikke at fortælle spor, andet end at dele hvad du får ud af undervisningen og øvelserne.

At du er indstillet på at lære noget nyt, der kan være med til at forandre den måde, du håndterer dine tanker og følelser på. Det er afgørende, at du afprøver teknikkerne og træner mellem sessionerne.
Hvad nu hvis jeg ikke kan komme hver gang? Det er vigtigt at du møder op alle 6 gange. Gruppeterapien er et intensivt forløb, der hele tiden bygger ovenpå det du lærte sidst.

Ja! Du vil opleve at dit system hurtigt falder til ro, og at din oplevelse af at have kontrol over dig selv og dine tanker stiger. Vi starter hver gang med en lille let meditationsøvelse, der øger indlæringen.